Malaga har kort sagt det hele, med sine knap 600.000 indbygger er den 6. største by i Spanien. Byen er nok mest kendt for at være Picassos fødehjem, men her kan du løbe zigzag mellem inspirerende kunstmuseer, høje katedraler, historiske borge, strand, shopping og restauranter med lækre tapas. Under Oplevelser finder du en liste med vores ti vigtigste oplevelser  i Malaga. Herunder kan du læse lidt om madsteder og museer i nærområdet.

Guide til Malaga

Malaga har det hele, start dagen med morgenmad på Samoa, som du finder på Plaza Victoria, Cafe con leche, Pitufu con tomate y acinte, y tambien un jugo de naranja (juice). Dette er helt klassisk spansk morgenmad. Tjeneren kan lidt engelsks så sig hvad du ønsker. 

Har du mod på noget mere originalt så gå rundt om hjørnet og besøg Bar Enrique, nok byens bedste kaffe.

Helt lokalt finder du La Oliva Negra som laver retter for 5 euro ud af huset.

Spisesteder

I retning mod Plaza Merced begynder bylivet at melde sig, og udbuddet er enormt— Nede af gaden ligger Dynamite som drives at to svensker, fantastisk lækker mad. På selve Plaza Merced er lige åbnet Madeira, der er få pladser udenfor, så i skal reserverer.

La Quintoneria finder du bedst med Maps, men er ca 200 meter mod vest – det er et drinkssted men med superbillig og go mad. Deres miniburger, eller Pinchito Murono (Kyllingspyd) eller Pintxo de langgostinos (rejer på spyd) er rigtige lækker. Meget populært som drikke er, Tinto De Varano, lidt som Sangria. Paseo Marítimo el Pedregal, 44, 29017 Málaga

På sidegaden til Plaza Merced (Madre de Dios 17), finder I La Penegrina – et absolut yndlingssted med noget af det bedste tapas, særligt deres fisk og skaldyr er i særklasse, kæmp jer frem til baren og bestil lidt af gangen, det kommer hurtigt..

Ca. 5 km fra huset finder i Antonio Moreno Resturante—Calle Escritor Ferredon Martínez, 9, 29720 Málaga, fantastisk sted med fisk som bliver landet på stranden. Søndag tager de lokale ud og spiser frokost, bestil bord og blive en del af denne festlige dag.

Sidste jeg vil nævne er Taberna Alaska C. Reboul, 37, 29006 Málaga. Fantastisk skaldyr og fisk – tag en taxi eller Metroen – rød linje og stå af ved La Union.

 

Underholdning

Besøg Hotel Alcazaba som har en fantastisk cocktail terrasse med flot udsyn over borgen— ligger ved det romerske teater, ellers har Hotel Larios, AC Hotel også flotte terreasser.

I skal gi jer selv den oplevelse det er at besøge Peña Juan Breva som byder på autentisk flamenco i topklasse, det ligger Calle Ramón Franquelo, 4, som er 5 min. fra huset. Det koster 15 Euro (inkl. en lidt tivlsom tapa og drikke), det er en go ide at reserverer.

Er i til løbetræning så arrangerer genboens kone (Victoria) guidede løbetuer rundt i Malaga, genboen er Casa Estaban som sælger sengetøj (Carlos), gå forbi ham for at få det arrangeret eller se https://www.malagatourunning.com/ • En fantastisk måde at opleve byen på—hun taler godt engelsk, så ring gerne til hende! +34 665-944476 (call – whatsapp) • (Carlos taler nul engelsk)

Der er flere lokale træningscenter, det bedste er SyngerGym der ligger ved stranden Malagueta en uge koster ca. 20 euro, medbring dit pasnummer!. P.º Marítimo Pablo Ruiz Picasso, 15, 29016 Málaga

Beauty center finder du på Calle Victoria, som er gaden bag huset, her finder du Clan Of Beauty —her får du pedicure, manicure, manicure, mv. Det er ud af døren og hold til højre forsæt frem til Calle Victoria, ligger i nr, 27. 

Gå på turistkontoret og få en uge plan, ved længere ophold er Marokko eller Melilla blot nogle få timer fra Malaga.

 

Museer

Malaga byder på kunst oplevelser i særklasse. Især hvis man er interesseret i moderne kunst og samtidskunst. Flere af Europas store kunstmuseer har valgt at placere filialer i Malaga, hvor de udstiller dele af deres rige samlinger. Når det  obligatoriske besøg på byens Picasso Museet og museet for samtidskunst er overstået, så kig forbi de tre filialer.

Fælles for både de til byens kunstmuseer og ’gæste museerne’ er at de alle har en størrelse der gør, at man kan nå en strand- eller shoppe tur PLUS et museumsbesøg inden aftensmaden.
Vi har tilføjet et museumstip for de museums-resistente, samt et par tip til familievenlige spisesteder.

Picasso Museet.
Museo Picasso Málaga. Adresse: Palacio de Buenavista. Picasso blev født og levede en del af sit liv i Malaga. Familien boede ved og omkring Plaza de la Merced i hans tidlige barndom. Samlingen repræsenterer et bredt udsnit af hans værker og har siden 2003 været udstillet i et smukt 1500-tals palads, midt i byen. Tip: Besøg museet straks de åbner eller en time før lukketid, for at undgå kø.

Malagas museum for moderne kunst, CAC: Centro De Arte Contemporáneo.
Adresse: Calle Alemania. Museet ligger i bydelen Soho, i en tidligere markedsbygning. Den permanente samling består af kunst fra 1950 og til i dag, med vægt på amerikansk kunst fra 1960erne. Her kan du se værker af Roy Lichtenstein og Frank Stella. De skiftende udstillinger har fokus på international samtidskunst og niveauet er højt: Louise Bourgeois, Olafur Eliasson og Damien Hirst. Museet byder på et tætpakket program af workshops, artists talks og events – og stedets restaurant er kendt for sit kreative fusionskøkken. Det er her de unge og kunstscenen i Malaga holder til. … og så til filial museerne:

Filial for Pompidou Museet, Paris: Centro Pompidou Málaga. Adresse: Pasaje Doctor Carillo Casaux. Pompidou åbnede sit pop-up museum i Malaga i 2015 foreløbig for en femårig periode. Det er nemt at finde. Det befinder sig under den farverige ”Cubo” i glas, der er opført i det nyrestaurerede havneområde. Glas kuben er en installation af Daniel Buren og den præger lysindfaldet, når man går rundt i de underjordiske udstillingssale. Centro Pompidou Málaga viser skiftende udstillinger baseret på de righoldige samlinger i Paris, dvs. de helt store navne fra international samtidskunst. Vi så en udstilling om kunstens bud på samfundsstrukturer, utopier og dystopier. Der er desuden altid et godt formidlingstilbud eller værksted hvor man selv kan prøve kræfter med kunsten; møntet på både børn og voksne.

Carmen Thyssen Museet. Museo Carmen Thyssen. Adresse: Calle Compañia. Thyssen familiens enorme kunstsamlinger er hjemhørende i Madrid, men Carmen Thyssen har siden 1980erne opbygget en stor samling spansk billedkunst og denne samling fik i 2011 sit udstillingssted i Malaga. Museet viser desuden skiftende udstillinger; vinter 2018—19 viser de en Matisse udstilling. TIP: Kunsten kan være et vindue til en anden kultur. Hvis du er interesseret i catalansk kultur og kunst, så start her. Hvis du ikke er interesseret i kunst eller syntes at museer er kedelige, så kommer her en varm anbefaling: Musikinstrumenter. Udstillingen er bygget op omkring et simpelt koncept: De sort-hvide rum er udstillinger (med lytte-stationer) og de røde rum er interaktive – her må du røre ved alt. Her kan alle være med og hvis du altid har drømt om at prøve kræfter med en cello eller en violin – så har du chancen. Samlingen er placeret i en 1800-tals barok bygning, der blev restaureret til formålet i 2013. I den forbindelse fandt man rester af både romerske og arabiske murværker under bygningen, som er blotlagt under et glas gulv. TIP: Museet har en lille musikscene med skiftende koncerter. Hold øje med deres program på hjemmesiden; her kan du være heldig at fange en flamenco koncert tilrettelagt for musikelskere og ikke for turister.

 

 


Næromårdet